Skip to main content

Hvad er CVR?

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er statens stamregister med oplysninger om alle danske virksomheder.

Siden 1999 har det Centrale Virksomhedsregister været det autoritative register for aktuelle og historiske grunddata om alle registrerede virksomheder i Danmark. Data stammer fra virksomhedernes egne registreringer på Virk Indberet. Der er også oplysninger om foreninger og offentlige myndigheder i CVR.

Fra 2018 indeholder CVR også oplysninger om grønlandske virksomheder, foreninger og myndigheder.

I CVR på Virk kan du lave enkeltopslag, filtrerede søgninger, oprette udtræk og abonnementer og hente en lang række virksomhedsdokumenter og -udskrifter.

CVR ejes af Erhvervsstyrelsen. Du kan læse mere om CVR og CVR-loven på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.